People and Abuse
BETWEEN FACTS AND FANTASY
My take on Leonard Cohen's "Suzanne" (4 Songs & People 2:4) will have to wait a little, as I'd like to follow up on my recent entre 4 Songs & People 1:4 about the Danish song "Der er noget i luften" and the process of translation as nurturing social bonds.
The occasion is the awarding of the Nobel Peace Prize 2021 and especially the Norwegian Nobel Committe's reasons for awarding that year's prize.
You'll find my text in four languages with titles and web addresses as follows. (The text is dedicated to André Calmettes 1901-1991 for reasons that will become obvious as you read on.)
In French / en français
Entre faits et fantasmes, préliminaires à vérité, liberté & responsabilité.
Sur la Toile : Entre faits et fantasmes | delay @ tutti-nove
In Danish / på dansk
Mellem fakta og fantasi, forudsætninger for sandhed, frihed & ansvarlighed
På Nettet: Mellem fakta og fantasi | delay @ tutti-nove
In English
Between Facts and Fantasy, before truth, freedom & responsibility
Web Address: Between Facts and Fantasy | delay @ tutti-nove
In Russian / по-русски
Между фактами и фантазиями, перед правдой, свободой и ответственностью
4 Songs &
People
1:4
"Der er noget
i luften"
"There's Something in the
Air"
In the video "Soon Coming to a Social Media Near You," I said that the first of our 4 Songs & People would be "Der er noget i luften"—Danish for "There's Something in the Air." And so it is.
I also told you I'd see you again very soon. That was in August, so I
guess "very soon" depends on your perspective. I recorded the song
for you in the sweltering heat of summer and planned to post it then with
written material to accompany it. The plan was to post the song at the opposite
end of the year from Christmas, a way to encourage hearing the song outside of
its traditional context. Yet winter is already upon us (it’s even snowing
outside) and waiting ‘til next summer…well…no. As last summer fined away into fall,
I was massively retarded by trains across Europe, as well as business in France
and China. Schedules on screens did not hold. For decades, we’ve been sold the vaunted
time-saving magic of software, but what about the oceans of hours spent
securing and maintaining all that digital stuff, and the way it affects the way
we think and act, on screen and off? We’ll dwell further on the retards another
time. For now, let it suffice to say that they are not without relation to the questions
that have motivated 4 Songs & People: very human issues, persisting still,
now in an age mesmerized by visions of ever greater productivity, power, and
perfection.
In my youth, I taught guitar off and on, from high school to nearly the
end of medical school. Basically, though, as a musician, I’m an amateur, and mostly
play with family and friends. So, what’s behind the present postings? Aside
from the joy of playing, I have in mind not mesmerizing visions of perfection,
but human issues as wellsprings of yearning and doing, expressed in music and words.
Recording Mississippi John Hurt’s “My Creole Belle” for a young Danish friend
made me once again think about the ways music affects us. Without words or
common logic, music can make people laugh or cry, think or numb, soothe or
inflame. Music has its way of speaking to us, cognitively and emotionally.
Sometimes it elicits a wide pallet of thoughts and emotions, on other
occasions, a surprisingly narrow range of them, or nothing. Music—including
lyrics, i.e., words put to music—may entirely circumvent our consciousness to
reach something within us that first manifests itself after the fact. Hence,
music may serve to explore the space between you and me, between you and
yourself, me and myself, us and others.
Try to reduce music to a formula or force it to serve specific ends, and
chances are it will manage to resonate beyond these limitations. Not
surprisingly, political regimes and religions through the ages have gone out of
their way to control musical expression (some still do). We’ll leave the
politics be for now. Here, differences are our reference, and,
importantly, the time necessary for them to bear fruit. Ever notice how the same
piece of music elicits different reactions in different people and often they don’t
know why or how? To paraphrase the first line of “Der er noget i luften”:
There’s something in the air, but I don’t know what it is.
Let’s sing and try to find out.
The song was introduced to me years ago by a Dane named Anders Krag. We were
in our late 20s and early 30s. Since the lyrics reach beyond the now we are
wont to think eternal, since it puts generations in play, I find it noteworthy,
looking back, that the song was enthusiastically recommended by such a young
man. Both the melody and the lyrics were written in 1913 by another Dane,
Vilhelm Gregersen. Though it is officially a Christmas song (to some, a
Christmas carol even), it is clearly more than that. What has increasingly
engaged me about this song is the way it expresses in all simplicity the losses
life ineluctably imposes on us and the uses it makes of them. Losses are the
wilting of roses, the departure of birds as winter approaches, the distant
memory of childhood, the passing of generations. In our age, such things must
be fixed, and fast. When the going gets rough, as it invariably does from time
to time, lurks denial, hatred, and divisiveness. Yet not in "Der er noget
i luften." Where losses and differences elsewhere readily serve as reasons
for rows, they are here the stuff of which communal bonds are made. As roses
wilt, their fragrance endures in memory, and both the wilting and the fragrance
feed the web of significance between people. It is an opportunity to
connect…and an invitation to translate.
Translate? But does not music, more than words, defy translation? Well, even
so, all the more reason to strike a blow for the process of translation.
Translation is the footing on which 4 Songs & People rests,
the socle on which interpretations build, and the point from which they
emanate, consciously or not. Translation takes place not only when ferrying
between languages. It is also at work in music, in biology, in physics, and on
their respective interfaces. It is interesting in this regard that the Nobel
Prize in Physiology or Medicine 2021 was attributed not for the impressive work
done developing mRNA vaccines, but for the elucidation of fundamental
mechanisms by which physical input to the senses is translated into chemical
and electric messages in the body that in turn can be perceived and interpreted
by the central nervous system. In this instance the Nobel committee prioritized
"how do we do it" over "just do it"—a judicious choice in
our polarized, compartmentalized, just-do-it times. Translating has and is
often seen as a distracting difficulty in communication and those who practice
it, the invisible servants of authors writing in one language and readers
reading another, or speakers addressing a foreign audience. The task is further
underappreciated in our day as instrumentalizations of all sorts run rampant.
We increasingly rely on machine translation, enlisting the aid of artificial
intelligence to make it faster and more accurate. "Why not?" you
might pertinently ask. Why deny us the benefits of technological advances?
Indeed. As long as we have some idea of what our success threatens to have
us lose. Here the stakes are high, as what we might lose is nothing less
than agency, i.e., our place as humans in the interconnected webs that bind us. So, you see,
translating is more than a technical task. It is a voyage, a way of exploring
how people connect and disconnect.
Now, let’s go ahead and translate the lyrics of the song. When the
translation task is easy, no problem. Take the title of our song. The
translation into English is a no-brainer. A simple, literal translation will do
the trick.
"Der er" means "there is"
"noget" means "something"
and
"i luften" means—you guessed it—"in the air"
After that, things get more complicated. Literal translations won't do.
There are issues to consider, expressions, shades of meaning, choices and
sacrifices to make. Add to that, that interpretations invariably color the
translation process. For the translator/interpreter, it's a more or less a conscious
part of the job. But people translate all the time; their translations just
take place below the radar, unconsciously. The interpretation is what we act
upon consciously. As such, what we base our interpretations on can have
far-reaching consequences. All the more reason to remind us that in its heart
of hearts, translating implies ferrying between languages in ways that seek to
be both true to the original and hearable in translation.
Let’s move on to the lyrics. You’ll find the original Danish in its
entirety first, then repeated with an English translation below each line:
with translation in English:
Now, time for the music video. To access it, simply click on the Danish
title, "Der er noget i luften." You’ll find there’s more to the video
than song and guitar. There’re the visuals, a pixie cap with flashing lights in
the middle of summer. As it turns out, I’m posting this as winter approaches,
but no matter, barring a major outage of the Internet, it’ll still be here next
summer. Whether summer or winter, we don’t completely abandon yuletide or the
trappings of our time, accompanying the lyrics as they have their say.
Play, sing, translate, and think.
The present blog was started on 26 July 2004 at 23:20 with a simple: "I'm new to this. Giving it a try." The present JCD's Blog is one of my beginner's blogs, along with JC's Blog (* 2012) and JC's Drafts (* 2010). I use them once in a while to draft or copy entries for or from my main blog and website. These latter you will find as follows:
Hvad kan behandling af misbrug lære os?
Eric Allouche
På den samme måde som sjældne patologier kan lære os en del om almene fænomener, kan misbrugsbehandling lære os noget om utydelige elementer som er på spil i behandling.
Misbrug kan være et så behandlingsresistent fænomen at misbrugsbehandlingen kan – internationalt set – tage ekstreme polariserede former som, på den ene side, at fængsle folk indtil de bliver stoffrie til, på den anden side, at forsyne dem med lige præcist det de ønsker: ren morfin i kanyler. Ind imellem kan man finde et helt virvar af behandlingsformer hvor effektivitet, og gerne en evidensbåret en, lader til at være det eneste (dog sammen med økonomien) gældende kriterium, ud fra den implicitte forståelse at den mest effektive behandling også må være den bedste.
I en perfekt verden vil den mest effektive behandling også være den mest skånsomme og hvorfor ikke også den hurtigste og den billigste, men i den aktuelle verden er de mest effektive behandlingsformer sjældent de hurtigste, endnu mere sjældent de billigste og især kan de være ret tvivlsomme i deres måde at behandle deres klienter.
Hvordan kan man så træffe et etisk valg ift. den behandlingsform man tilbyder? Skal man vælge en skånsom behandling som kun opnår begrænsede resultater, eller en mere hensynsløs behandlingsform som giver ualmindeligt gode resultater?
Dette dilemma har ikke nødvendigvis meget at vinde ved at blive stillet op i en enten/eller form, men det tvinger os til at stille spørgsmålstegn ved vores implicitte forestillinger, når vi prøver at tilbyde hvis ikke den bedste, så en ”god nok” behandling.
Labels: Dansk
Diagnoser og evidens – dengang, nu og i morgen
Jean-Christian Delay
I det daglige arbejde med deres patienter er behandlere præget af hvem de er som mennesker, af deres uddannelse, deres erfaringer og de holdninger der dominerer den tid de praktiserer i. Den græske antiks ”Kend dig selv” kan stadig bruges, men man kan tilføje "Kend din tid”, dens muligheder og begrænsninger. Her kan det hjælpe at perspektivere nutiden ved at sammenligne den med fortiden og forestillinger om fremtiden.
Labels: Dansk
Noveller og journaler. Erfaringer med sprog og tekst i psykiatrien
Ulla Østergaard
”Jeg har ikke altid været psykoterapeut, men er opdraget med lokaldiagnoser og elektroprognostik ligesom andre neuropatologer og det berører mig selv helt særligt, at de sygehistorier, som jeg skriver om, er at læse som noveller og at de så at sige savner videnskabelighedens præg af alvor. Jeg må trøste mig med, at det er genstandens natur, der først og fremmest er ansvarlig herfor snarere end min forkærlighed.”
En journal er i sin egentlige betydning en dagbog og ordet rummer en litterær dimension, som er blevet mere og mere fraværende i nutidige journaler. Førhen var journalen et sted, hvor klinikeren kunne systematisere sine tanker og gøre sig sine overvejelser om patienten og dennes tilstand. Nutidens (elektroniske) journal er for en stor del en afrapportering i allerede fastlagte kategorier og skemaer og er udformet så den kan danne grundlag for trækning af data, især til forskning. Klinikken underlægges forskningens behov for nemt tilgængelige og store mængder data i overensstemmelse med en evidenstænkning. Klinikerens møde med patienten udformer sig i stigende grad som en indsamling af de oplysninger som journalen fordrer i stedet for en tænkning på baggrund af patientens mere frie fortælling. For patienten betyder det en fragmentering af både syge- og livshistorie i dataenheder.
Hvad sker der,
når man indfører et poetisk sprog i behandlingsarbejdet? Gennem oplæsning af en
novelle i en patientgruppe søges den enkeltes muligheder for at tænke om sig
selv og udtrykke dette i et mere personligt og rigt sprog udviklet. Patientens
møde med en litterær tekst appellerer til andre tanker om sig selv end mødet
med en dataindsamling. En anden
fortælling inspirerer til en egen fortælling, som understøtter en subjektiv
sandhed om erfaringer med at være et menneske og med at have en psykisk
lidelse.
Labels: Dansk
Den evidensbaserede praksis og psykoanalysen
Jane Bykær
Tiden er præget af en særlig tilgang til evidens. Der er evidensbaseret politik, ledelse, forvaltning, undervisning og hvad der er særlig relevant i vores sammenhæng er, at der er den evidensbaserede praksis for psykoterapi (EBP). Evidens er det gyldige argument for tiden.
For at opdage en tids herskende diskurs og dennes effekter, må man sætte den overfor en anden. Den anden praksis som EBP udredes i forhold til er psykoanalysen. Ved at gå til roden af begge praksisformer og via punktnedslag i deres respektive dannelse (psykoanalysen) og opståen (EBP) undersøges, hvilket felt de hver især opererer i og hvad de vil i praksis.
EBP baserer sig på interventionsmetoder, der tænkes at virke over for specifikke diagnostiske kategorier og symptomer. Psykoanalysens interventioner baserer sig derimod på en undersøgelse af forholdet mellem symptomer og den enkeltes ønsker.
Labels: Dansk
Evidensbaseret praksis og
psykisk virkelighed
Hvordan få den ene uden at miste den anden?
Et dagsseminar om Evidensbaseret praksis og psykisk virkelighed er under forberedelse. Seminaret skulle være blevet afholdt d. 13. november 2020, men blev aflyst pga. covid-19. Seminaret regnes afholdt senere i 2021. Hold dig orienteret hos Jane Bykær (se herunder).
Oplægsholdere
bliver:
Jean-Christian
Delay, psykoanalytiker og læge
Ulla
Østergaard, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi, psykoanalytiker
Jane
Bykær, cand.mag. i idéhistorie, psykoterapeut MPD og psykoanalytiker
Eric
Allouche, klinisk psykolog, psykoanalytiker
Du
kan få en forsmag på oplægsholdernes bidrag her (klik på overskrifterne eller
se dem andetsteds på denne blog):
Jane
Bykær: Den
evidensbaserede praksis og psykoanalysen
Ulla
Østergaard: Noveller og journaler. Erfaringer med sprog og tekst i psykiatrien
Eric Allouche: Hvad kan behandling af misbrug lære os?
Jean-Christian Delay: Diagnoser og evidens – dengang, nu og i morgen
Du er
velkommen til at kontakte Jane Bykær for yderligere oplysninger på 21 62 75 69.
Se også Janes hjemmeside ved at klikke på adressen her:
Nærmere beskrivelse:
Gennem
de sidste årtier har vi i stigende grad set, at det offentliges institutioners
virke søges legitimeret ved at henvise til en ”evidensbaseret praksis”. En
bevægelse, der har gået hånd i hånd med indførelse af New Public Management som
styringsredskab for de offentlige budgetter.
Evidensbegrebet
er ikke nyt, men det er nyt at nogen tager patent på en praksis ved dette navn.
Den evidensbaserede praksis rejser således spørgsmålet om evidens, viden og
sandhed på en ny måde.
Den
evidensbaserede praksis bygger på en ide om, at det er muligt at isolere et
menneskeligt problem, f.eks. angst og finde en eller flere specifikke
interventioner som er de særligt virksomme overfor dette problem. Men mennesket
er en kompleks størrelse også når det kommer til vores problemer, som er
spundet ind i hele vores eksistens. En intervention, som ensidigt adresserer
den type problemer vil uundgåeligt miste den psykiske virkelighed som problemet
er spundet op i og som bidrager til det. Resultatet er forstyrrende elementer,
der ikke er sprog for – hverken hos klinikeren eller det menneske der lider.
Under
overskriften "Evidensbaseret praksis og psykisk virkelighed" vil vi på dette
seminar beskæftige os med nogle af de spørgsmål, der dukker op, når idealet og
kravet bliver, at enhver intervention skal funderes i den for tiden herskende
forestilling om evidens.
–
Hvad stiller vi op med alt det i den menneskelige eksistens, som undslipper og
går under radaren for den evidensbaserede behandlingsmæssige praksis?
–
Hvilke konsekvenser har det for praktikerens mulighed for at tænke sin praksis?
–
Hvilke effekter har det for klientens opfattelse af sin lidelse?
–
Hvilket forhold bliver der mellem forskning og klinik?
–
Hvad sker der når teksten, der leder en praksis bliver et politisk og administrativt
værktøj?
–
Hvad sker der med fagligheden?
– Det
er den type af spørgsmål seminaret vil forsøge at give rum til at diskutere i
vekselvirkning mellem oplæg og deltagernes egne erfaringer.
Der
planlægges følgende (og måske flere) oplæg:
– Et
oplæg om evidensens funktion i dannelsen af en praksis. Ved at gøre nedslag i
oprindelsen for dannelsen af henholdsvis den evidensbaserede praksis og
psykoanalysen, undersøges de forskelle, der bestemmer den givne praksis og de
forskelle de er udtryk for udredes. Hovedspørgsmålet er, hvad søger den enkelte
praksis evidens for?
– Et
oplæg om tekstligheden i og omkring en praksis i det psykiatriske system
– Et
oplæg med udgangspunkt i den historisk udvikling af diagnosesystemet i forhold
til forskellen i tankerne om evidens.
Nøjere
beskrivelser følger.
Seminaret
henvender sig til:
Alle
der finder interesse heri, det være terapeuter, psykologer, medarbejdere i det
sociale felt og andre.
Seminaret
afholdes:
Centralt
i Odense fredag den 13/11 2020.
Yderligere oplysninger:
Sted, pris og nærmere indhold af foredragene vil løbende blive lagt på hjemmesiden. Du er velkommen til at ringe for yderligere oplysninger på 21 62 75 69 eller sende en mail via kontaktformularen.
I tilfælde af corona:
Vi tager stilling til coronasituationen løbende og så fremt vi vurderer at seminaret ikke er forsvarligt at gennemføre aflyses det. Det vil ske i god tid og du vil få dine penge tilbage.
Seminaret vil da blive gennemført senere. Vil du holdes orienteret herom, send da venligst en mail og du vil komme på en fælles mailadresse.
Hilsen
Jane
Labels: Dansk