Wednesday, December 14, 2022

People and Abuse


First, I was going to write these pages in Danish, the language in which the book Abuse in Psychological Perspective — meeting the person behind the intoxication was just published. Then, on second thought, seeing the book is already getting multiple reviews in Danish, a mention in English might make more sense. Who knows, maybe somebody out there will want to translate it. The book’s content is a worthy contribution and its subject — abuse — affects nigh near all human societies.

You can access my text on the book in its entirety on my website at
 




Sunday, April 17, 2022

BETWEEN FACTS AND FANTASY

My take on Leonard Cohen's "Suzanne" (4 Songs & People 2:4) will have to wait a little, as I'd like to follow up on my recent entre 4 Songs & People 1:4 about the Danish song "Der er noget i luften" and the process of translation as nurturing social bonds.

The occasion is the awarding of the Nobel Peace Prize 2021 and especially the Norwegian Nobel Committe's reasons for awarding that year's prize.

You'll find my text in four languages with titles and web addresses as follows. (The text is dedicated to André Calmettes 1901-1991 for reasons that will become obvious as you read on.)

In French / en français

Entre faits et fantasmes, préliminaires à vérité, liberté & responsabilité.

Sur la Toile : Entre faits et fantasmes | delay @ tutti-nove

In Danish / på dansk

Mellem fakta og fantasi, forudsætninger for sandhed, frihed & ansvarlighed

På Nettet: Mellem fakta og fantasi | delay @ tutti-nove

In English

Between Facts and Fantasy, before truth, freedom & responsibility

Web Address: Between Facts and Fantasy | delay @ tutti-nove

In Russian / по-русски

Между фактами и фантазиями, перед правдой, свободой и ответственностью

Веб-адрес: Между фактами и фантазиями | delay @ tutti-nove 

Wednesday, December 15, 2021

4 Songs & People

1:4

"Der er noget i luften"

"There's Something in the Air"

 


In the video "Soon Coming to a Social Media Near You," I said that the first of our 4 Songs & People would be "Der er noget i luften"—Danish for "There's Something in the Air." And so it is.

 

I also told you I'd see you again very soon. That was in August, so I guess "very soon" depends on your perspective. I recorded the song for you in the sweltering heat of summer and planned to post it then with written material to accompany it. The plan was to post the song at the opposite end of the year from Christmas, a way to encourage hearing the song outside of its traditional context. Yet winter is already upon us (it’s even snowing outside) and waiting ‘til next summer…well…no. As last summer fined away into fall, I was massively retarded by trains across Europe, as well as business in France and China. Schedules on screens did not hold. For decades, we’ve been sold the vaunted time-saving magic of software, but what about the oceans of hours spent securing and maintaining all that digital stuff, and the way it affects the way we think and act, on screen and off? We’ll dwell further on the retards another time. For now, let it suffice to say that they are not without relation to the questions that have motivated 4 Songs & People: very human issues, persisting still, now in an age mesmerized by visions of ever greater productivity, power, and perfection.

 

In my youth, I taught guitar off and on, from high school to nearly the end of medical school. Basically, though, as a musician, I’m an amateur, and mostly play with family and friends. So, what’s behind the present postings? Aside from the joy of playing, I have in mind not mesmerizing visions of perfection, but human issues as wellsprings of yearning and doing, expressed in music and words. Recording Mississippi John Hurt’s “My Creole Belle” for a young Danish friend made me once again think about the ways music affects us. Without words or common logic, music can make people laugh or cry, think or numb, soothe or inflame. Music has its way of speaking to us, cognitively and emotionally. Sometimes it elicits a wide pallet of thoughts and emotions, on other occasions, a surprisingly narrow range of them, or nothing. Music—including lyrics, i.e., words put to music—may entirely circumvent our consciousness to reach something within us that first manifests itself after the fact. Hence, music may serve to explore the space between you and me, between you and yourself, me and myself, us and others.

 

Try to reduce music to a formula or force it to serve specific ends, and chances are it will manage to resonate beyond these limitations. Not surprisingly, political regimes and religions through the ages have gone out of their way to control musical expression (some still do). We’ll leave the politics be for now. Here, differences are our reference, and, importantly, the time necessary for them to bear fruit. Ever notice how the same piece of music elicits different reactions in different people and often they don’t know why or how? To paraphrase the first line of “Der er noget i luften”: There’s something in the air, but I don’t know what it is.

 

Let’s sing and try to find out.

 

The song was introduced to me years ago by a Dane named Anders Krag. We were in our late 20s and early 30s. Since the lyrics reach beyond the now we are wont to think eternal, since it puts generations in play, I find it noteworthy, looking back, that the song was enthusiastically recommended by such a young man. Both the melody and the lyrics were written in 1913 by another Dane, Vilhelm Gregersen. Though it is officially a Christmas song (to some, a Christmas carol even), it is clearly more than that. What has increasingly engaged me about this song is the way it expresses in all simplicity the losses life ineluctably imposes on us and the uses it makes of them. Losses are the wilting of roses, the departure of birds as winter approaches, the distant memory of childhood, the passing of generations. In our age, such things must be fixed, and fast. When the going gets rough, as it invariably does from time to time, lurks denial, hatred, and divisiveness. Yet not in "Der er noget i luften." Where losses and differences elsewhere readily serve as reasons for rows, they are here the stuff of which communal bonds are made. As roses wilt, their fragrance endures in memory, and both the wilting and the fragrance feed the web of significance between people. It is an opportunity to connect…and an invitation to translate.

 

Translate? But does not music, more than words, defy translation? Well, even so, all the more reason to strike a blow for the process of translation.

 

Translation is the footing on which 4 Songs & People rests, the socle on which interpretations build, and the point from which they emanate, consciously or not. Translation takes place not only when ferrying between languages. It is also at work in music, in biology, in physics, and on their respective interfaces. It is interesting in this regard that the Nobel Prize in Physiology or Medicine 2021 was attributed not for the impressive work done developing mRNA vaccines, but for the elucidation of fundamental mechanisms by which physical input to the senses is translated into chemical and electric messages in the body that in turn can be perceived and interpreted by the central nervous system. In this instance the Nobel committee prioritized "how do we do it" over "just do it"—a judicious choice in our polarized, compartmentalized, just-do-it times. Translating has and is often seen as a distracting difficulty in communication and those who practice it, the invisible servants of authors writing in one language and readers reading another, or speakers addressing a foreign audience. The task is further underappreciated in our day as instrumentalizations of all sorts run rampant. We increasingly rely on machine translation, enlisting the aid of artificial intelligence to make it faster and more accurate. "Why not?" you might pertinently ask. Why deny us the benefits of technological advances? Indeed. As long as we have some idea of what our success threatens to have us lose. Here the stakes are high, as what we might lose is nothing less than agency, i.e., our place as humans in the interconnected webs that bind us. So, you see, translating is more than a technical task. It is a voyage, a way of exploring how people connect and disconnect.

 

Now, let’s go ahead and translate the lyrics of the song. When the translation task is easy, no problem. Take the title of our song. The translation into English is a no-brainer. A simple, literal translation will do the trick.

 

"Der er" means "there is"

"noget" means "something"

and

"i luften" means—you guessed it—"in the air"

 

After that, things get more complicated. Literal translations won't do. There are issues to consider, expressions, shades of meaning, choices and sacrifices to make. Add to that, that interpretations invariably color the translation process. For the translator/interpreter, it's a more or less a conscious part of the job. But people translate all the time; their translations just take place below the radar, unconsciously. The interpretation is what we act upon consciously. As such, what we base our interpretations on can have far-reaching consequences. All the more reason to remind us that in its heart of hearts, translating implies ferrying between languages in ways that seek to be both true to the original and hearable in translation.

 

Let’s move on to the lyrics. You’ll find the original Danish in its entirety first, then repeated with an English translation below each line:

 

Der er noget i luften

 

Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad,
som forår, skønt skoven har mistet hvert blad.
Der er noget i luften, som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen er dragen mod syd.

Der er noget i luften, som gør mig så glad,
som frisker mit hjerte i ungdommens bad.
Der er noget herinde, et strålende minde
med kærter og sang
om julen derhjemme, derhjemme hos moder en gang.
 
Der er noget i luften, et barndommens bud,
som lyser imod mig som stjernen fra Gud,
som leder mig stille til frelseren lille,
med barndommens fryd,
skønt barndommen flygtede som fuglen, der rejste mod syd.
 
O kom til os alle, du højtidens drot,
om lokken er gylden, om håret er gråt,
udbred dine hænder, mens lysene brænder,
og skænk os din fred,
thi evig, ja evig er glæden, når du følger med.

 

with translation in English:

Der er noget i luften
There's Something in the Air 

Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad,
There's a something in the air, what, I do not know,
som forår, skønt skoven har mistet hvert blad.
like Spring, though the trees are baren for leaves.
Der er noget i luften, som rosernes duften,
There's a something in the air, the fragrance of roses,
som fuglenes fryd,
birds chirping for joy,
skønt rosen er falmet, og fuglen er dragen mod syd.
though roses are faded, and the birds all long since gone south.

Der er noget i luften, som gør mig så glad,
There's a something in the air that makes me so glad,
som frisker mit hjerte i ungdommens bad.
that refreshes my heart in showers of youth.
Der er noget herinde, et strålende minde
Something's going on in here, radiant memories,
med kærter og sang
of candles and song,
om julen derhjemme, derhjemme hos moder en gang.
of Christmas back home, back home at mom's, long, long ago.

Der er noget i luften, et barndommens bud,
There's something in the air, messages from childhood,
som lyser imod mig som stjernen fra Gud,
shining toward me like a star from God,
som leder mig stille til frelseren lille,
leading me quietly to the newborn Savior,
med barndommens fryd,
with a child's true joy,
skønt barndommen flygtede som fuglen, der rejste mod syd.
though childhood's long vanished, headed south with the birds.

O kom til os alle, du højtidens drot,
Oh, come to all of us, you, great king og kings,
om lokken er gylden, om håret er gråt,
whether your locks are fair or your hair is gray.
udbred dine hænder, mens lysene brænder,
Spread out wide your hands while all the lights shine bright
og skænk os din fred,
and grant us your peace,
thi evig, ja evig er glæden, når du følger med.
for, yes, everlasting is our joy when you are with us.

 

Now, time for the music video. To access it, simply click on the Danish title, "Der er noget i luften." You’ll find there’s more to the video than song and guitar. There’re the visuals, a pixie cap with flashing lights in the middle of summer. As it turns out, I’m posting this as winter approaches, but no matter, barring a major outage of the Internet, it’ll still be here next summer. Whether summer or winter, we don’t completely abandon yuletide or the trappings of our time, accompanying the lyrics as they have their say.

 

Play, sing, translate, and think.

Thursday, November 25, 2021

JC Delay's Presence on the Net

The present blog was started on 26 July 2004 at 23:20 with a simple: "I'm new to this. Giving it a try." The present JCD's Blog is one of my beginner's blogs, along with JC's Blog (* 2012) and JC's Drafts (* 2010). I use them once in a while to draft or copy entries for or from my main blog and website. These latter you will find as follows:

My main blog - delay @ tutti-nove - is at https://delay.dk

My website - tutti-nove - is at https://www.tutti-nove.dk

I'm writing this because I discovered yesterday (2021-11-24) that the old blogs mentioned in the first paragraph often appear in search engines much earlier than my website and main blog. I suppose the explanation for JC's Blog and JCD's Blog is that Google owns Blogspot. My primary presence on the net is through WiX and One.com, except for my new YouTube channel: Tutti-Nove by JC Delay. As many will know, YouTube too is a Google subsidiary. Why JC's Drafts (a WordPress blog) sometimes shows up ahead of my website and main blog, I know not.

Sunday, September 06, 2020

Hvad kan behandling af misbrug lære os?


Hvad kan behandling af misbrug lære os?


Eric Allouche

 


På den samme måde som sjældne patologier kan lære os en del om almene fænomener, kan misbrugsbehandling lære os noget om utydelige elementer som er på spil i behandling.

 

Misbrug kan være et så behandlingsresistent fænomen at misbrugsbehandlingen kan – internationalt set – tage ekstreme polariserede former som, på den ene side, at fængsle folk indtil de bliver stoffrie til, på den anden side, at forsyne dem med lige præcist det de ønsker: ren morfin i kanyler. Ind imellem kan man finde et helt virvar af behandlingsformer hvor effektivitet, og gerne en evidensbåret en, lader til at være det eneste (dog sammen med økonomien) gældende kriterium, ud fra den implicitte forståelse at den mest effektive behandling også må være den bedste.

 

I en perfekt verden vil den mest effektive behandling også være den mest skånsomme og hvorfor ikke også den hurtigste og den billigste, men i den aktuelle verden er de mest effektive behandlingsformer sjældent de hurtigste, endnu mere sjældent de billigste og især kan de være ret tvivlsomme i deres måde at behandle deres klienter.

 

Hvordan kan man så træffe et etisk valg ift. den behandlingsform man tilbyder? Skal man vælge en skånsom behandling som kun opnår begrænsede resultater, eller en mere hensynsløs behandlingsform som giver ualmindeligt gode resultater?

 

Dette dilemma har ikke nødvendigvis meget at vinde ved at blive stillet op i en enten/eller form, men det tvinger os til at stille spørgsmålstegn ved vores implicitte forestillinger, når vi prøver at tilbyde hvis ikke den bedste, så en ”god nok” behandling.

Labels:

Thursday, August 20, 2020

Diagnoser og evidens – dengang, nu og i morgen


Diagnoser og evidens – dengang, nu og i morgen


Jean-Christian Delay

 

I det daglige arbejde med deres patienter er behandlere præget af hvem de er som mennesker, af deres uddannelse, deres erfaringer og de holdninger der dominerer den tid de praktiserer i. Den græske antiks ”Kend dig selv” kan stadig bruges, men man kan tilføje "Kend din tid”, dens muligheder og begrænsninger. Her kan det hjælpe at perspektivere nutiden ved at sammenligne den med fortiden og forestillinger om fremtiden.

 At diagnoser og evidens har været i vælten igennem de sidste årtier ændrer ikke ved at behandlere har diagnosticeret og søgt evidens før.

 Hvordan behandlere (og forskere) diagnosticerer og forstår evidens afhænger i høj grad af hvordan de opfatter virkelighed … og beskriver den. Fortidens optegnelser af både somatiske og psykiske lidelser har fra tid til anden leveret fremragende beskrivelser, med en iagttagelsesrigdom og -præcision som kan få vores moderne, diagnostiske tjeklister til at se temmelig fattige ud.

 I de sidste 50 år eller så har idealet været at gøre diagnosesystemer og evidenskriterier – også indenfor det psykiske område – så videnskabelige som muligt. Ikke mere snak, der skal tal på bordet og det skal handle om hjernen. I dag ved vi utvivlsomt mere om hjernen end før i tiden. Spørgsmålet er om vi nu ved mindre om sindet. Det uddyber vi nærmere med udgangspunkt i DSM-manualernes overgang fra at være psykoanalytisk-inspireret til at være mere evidensbaseret med den somatiske lægevidenskab som forbillede.

 Nutidens evidenstænkning indenfor det psykiske område bygger på forsimplede opfattelser af videnskab. Det tager ikke højde for den kendsgerning at menneskenes opfattelse og håndtering af virkelighed formes af deres forestillinger, fantasier og ønsker.

Labels:

Noveller og journaler. Erfaringer med sprog og tekst i psykiatrien


Noveller og journaler. Erfaringer med sprog og tekst i psykiatrien 


Ulla Østergaard


”Jeg har ikke altid været psykoterapeut, men er opdraget med lokaldiagnoser og elektroprognostik ligesom andre neuropatologer og det berører mig selv helt særligt, at de sygehistorier, som jeg skriver om, er at læse som noveller og at de så at sige savner videnskabelighedens præg af alvor. Jeg må trøste mig med, at det er genstandens natur, der først og fremmest er ansvarlig herfor snarere end min forkærlighed.”

En journal er i sin egentlige betydning en dagbog og ordet rummer en litterær dimension, som er blevet mere og mere fraværende i nutidige journaler.  Førhen var journalen et sted, hvor klinikeren kunne systematisere sine tanker og gøre sig sine overvejelser om patienten og dennes tilstand. Nutidens (elektroniske) journal er for en stor del en afrapportering i allerede fastlagte kategorier og skemaer og er udformet så den kan danne grundlag for trækning af data, især til forskning. Klinikken underlægges forskningens behov for nemt tilgængelige og store mængder data i overensstemmelse med en evidenstænkning. Klinikerens møde med patienten udformer sig i stigende grad som en indsamling af de oplysninger som journalen fordrer i stedet for en tænkning på baggrund af patientens mere frie fortælling. For patienten betyder det en fragmentering af både syge- og livshistorie i dataenheder.

Hvad sker der, når man indfører et poetisk sprog i behandlingsarbejdet? Gennem oplæsning af en novelle i en patientgruppe søges den enkeltes muligheder for at tænke om sig selv og udtrykke dette i et mere personligt og rigt sprog udviklet. Patientens møde med en litterær tekst appellerer til andre tanker om sig selv end mødet med en dataindsamling.  En anden fortælling inspirerer til en egen fortælling, som understøtter en subjektiv sandhed om erfaringer med at være et menneske og med at have en psykisk lidelse.


Labels:

Den evidensbaserede praksis og psykoanalysen


Den evidensbaserede praksis og psykoanalysen


Jane Bykær


Tiden er præget af en særlig tilgang til evidens. Der er evidensbaseret politik, ledelse, forvaltning, undervisning og hvad der er særlig relevant i vores sammenhæng er, at der er den evidensbaserede praksis for psykoterapi (EBP). Evidens er det gyldige argument for tiden.

For at opdage en tids herskende diskurs og dennes effekter, må man sætte den overfor en anden. Den anden praksis som EBP udredes i forhold til er psykoanalysen. Ved at gå til roden af begge praksisformer og via punktnedslag i deres respektive dannelse (psykoanalysen) og opståen (EBP) undersøges, hvilket felt de hver især opererer i og hvad de vil i praksis.

EBP baserer sig på interventionsmetoder, der tænkes at virke over for specifikke diagnostiske kategorier og symptomer. Psykoanalysens interventioner baserer sig derimod på en undersøgelse af forholdet mellem symptomer og den enkeltes ønsker. 

Labels:

Evidensbaseret praksis og psykisk virkelighed


Evidensbaseret praksis og psykisk virkelighed

Hvordan få den ene uden at miste den anden?


Et dagsseminar om Evidensbaseret praksis og psykisk virkelighed er under forberedelse. Seminaret skulle være blevet afholdt d. 13. november 2020, men blev aflyst pga. covid-19. Seminaret regnes afholdt senere i 2021. Hold dig orienteret hos Jane Bykær (se herunder).

Oplægsholdere bliver:

Jean-Christian Delay, psykoanalytiker og læge

Ulla Østergaard, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi, psykoanalytiker

Jane Bykær, cand.mag. i idéhistorie, psykoterapeut MPD og psykoanalytiker

Eric Allouche, klinisk psykolog, psykoanalytiker

Du kan få en forsmag på oplægsholdernes bidrag her (klik på overskrifterne eller se dem andetsteds på denne blog):

Jane Bykær: Den evidensbaserede praksis og psykoanalysen

Ulla Østergaard: Noveller og journaler. Erfaringer med sprog og tekst i psykiatrien

Eric Allouche: Hvad kan behandling af misbrug lære os?

Jean-Christian Delay: Diagnoser og evidens – dengang, nu og i morgen

Du er velkommen til at kontakte Jane Bykær for yderligere oplysninger på 21 62 75 69. Se også Janes hjemmeside ved at klikke på adressen her:

https://www.psykoterapi-odense.com/opslagstavlen/seminar-om-den-evidensbaserede-praksis-og-psykisk-virkelighed

Nærmere beskrivelse:

Gennem de sidste årtier har vi i stigende grad set, at det offentliges institutioners virke søges legitimeret ved at henvise til en ”evidensbaseret praksis”. En bevægelse, der har gået hånd i hånd med indførelse af New Public Management som styringsredskab for de offentlige budgetter.

Evidensbegrebet er ikke nyt, men det er nyt at nogen tager patent på en praksis ved dette navn. Den evidensbaserede praksis rejser således spørgsmålet om evidens, viden og sandhed på en ny måde.

Den evidensbaserede praksis bygger på en ide om, at det er muligt at isolere et menneskeligt problem, f.eks. angst og finde en eller flere specifikke interventioner som er de særligt virksomme overfor dette problem. Men mennesket er en kompleks størrelse også når det kommer til vores problemer, som er spundet ind i hele vores eksistens. En intervention, som ensidigt adresserer den type problemer vil uundgåeligt miste den psykiske virkelighed som problemet er spundet op i og som bidrager til det. Resultatet er forstyrrende elementer, der ikke er sprog for – hverken hos klinikeren eller det menneske der lider.

Under overskriften "Evidensbaseret praksis og psykisk virkelighed" vil vi på dette seminar beskæftige os med nogle af de spørgsmål, der dukker op, når idealet og kravet bliver, at enhver intervention skal funderes i den for tiden herskende forestilling om evidens.

– Hvad stiller vi op med alt det i den menneskelige eksistens, som undslipper og går under radaren for den evidensbaserede behandlingsmæssige praksis?

– Hvilke konsekvenser har det for praktikerens mulighed for at tænke sin praksis?

– Hvilke effekter har det for klientens opfattelse af sin lidelse?

– Hvilket forhold bliver der mellem forskning og klinik?

– Hvad sker der når teksten, der leder en praksis bliver et politisk og administrativt værktøj?

– Hvad sker der med fagligheden?

– Det er den type af spørgsmål seminaret vil forsøge at give rum til at diskutere i vekselvirkning mellem oplæg og deltagernes egne erfaringer.

Der planlægges følgende (og måske flere) oplæg:

– Et oplæg om evidensens funktion i dannelsen af en praksis. Ved at gøre nedslag i oprindelsen for dannelsen af henholdsvis den evidensbaserede praksis og psykoanalysen, undersøges de forskelle, der bestemmer den givne praksis og de forskelle de er udtryk for udredes. Hovedspørgsmålet er, hvad søger den enkelte praksis evidens for? 

– Et oplæg om tekstligheden i og omkring en praksis i det psykiatriske system

– Et oplæg med udgangspunkt i den historisk udvikling af diagnosesystemet i forhold til forskellen i tankerne om evidens.

Nøjere beskrivelser følger.

Seminaret henvender sig til:

Alle der finder interesse heri, det være terapeuter, psykologer, medarbejdere i det sociale felt og andre. 

Seminaret afholdes:

Centralt i Odense fredag den 13/11 2020.

Yderligere oplysninger:

Sted, pris og nærmere indhold af foredragene vil løbende blive lagt på hjemmesiden. Du er velkommen til at ringe for yderligere oplysninger på 21 62 75 69 eller sende en mail via kontaktformularen.

I tilfælde af corona:

Vi tager stilling til coronasituationen løbende og så fremt vi vurderer at seminaret ikke er forsvarligt at gennemføre aflyses det. Det vil ske i god tid og du vil få dine penge tilbage.

Seminaret vil da blive gennemført senere. Vil du holdes orienteret herom, send da venligst en mail og du vil komme på en fælles mailadresse.

Hilsen

Jane


Labels:

Monday, July 26, 2004

Startup

I'm new to this. Giving it a try.